Viser opslag med etiketten samfundsfag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten samfundsfag. Vis alle opslag

mandag den 1. februar 2016

De politiske ideologier

1. Hvad er fordelingspolitik?
Hvem der skal have hjælp fra staten, og hvor meget hjælp de skal have
2. Hvad er henholdsvis de venstreorienterede og højreorienterede partiers holdning til omfordelingen?
venstre mener at man skal betaler meget i skat så staten kan betale for velfærd
højre mener at staten skal have mindre indflydelse og skatten skal være lav
I 1970´erne begyndte diskussionen af, hvilke værdier, der skulle tegne det danske samfund at fylde mere i politik.
3. Hvad er værdipolitik?
Det handler om hvordan vi fordeler samfundets ressourcer og hvordan samfundet skal forholde sig til indvandring, miljø, kultur, ulande og traf, og hvad mennesker synes er rigtig og forkert i livet

4. Hvad er afgørende for, om et parti ligger til højre eller venstre på den værdipolitiske højre-venstre skala?
Højre vil have lav skat og at mennesker selv skal betale fra deres velfærd selv højre mener at staten skal styre så lidt som muligt
venstre have høj skat og meget velfærd 

EU’s Funktion

EU’s Funktion


Eu har lavet noget der hedder det indre marked, det gør at alle landene i EU kan handle inbyrdes uden afgifter og tolv. Det er derfor EU blev dannet til at starte med, EU fungere med traktater og de love som EU har lavet, hvor alle landene skal følge de love der bliver lavet i EU.
Eu’s opgave er at sørge for samarbejde for alle alndene i EU, for at gøre det nemmere laver de nogen fælles regler alle skal følge så det er fair for alle landene som er med EU. Det gør også hvis et land vil lave en ny skal den leve op til EU’s regler.
Det er et lands eget beslutning om de vil være med i EU men hvis man er med skal man følge de regler der er. Ens land er også med til at bestemme hvad for nogen regler der skal være og det afhænger af hvor stor en befolkning der er i ens land på hvor meget man bestemmer. Så små lande bestemmer ikke så meget og store bestemmer mest.


Fakta
Grundlæggende EU-traktater:
Rom-traktaten (1958)
Maastricht-traktaten (1993)
Der er 27 medlemslande

Der er fællesmønt (hvis man ønsker det) 

EU på fem minutter

EU på fem minutter

EU tidligere kendt som ”EF”, og endnu tidligere kendt som ”kul og stål union”

Da det Startede som ”Kul og Stål Union” var det for at lande i Europa, kunne handle ”sikkert” med kul og stål.
Det var for ikke at risikere at nogle lande brugte det til at lave våben eller bomber.

Men der var dog kun seks lande der var med i ”kul og stål Unionen” til at starte med, disse lande var:
·  Belgien
·  Frankrig
·  Holland
·  Italien
·  Luxembourg
·  Tyskland

Men da det blev til ”EU”, kort efter anden verdenskrig. Var det fordi Europa stod i kaos, så de gjorde det at sikrer fred, og stabilitet. Ny
Økonomisk vækst blev født, og det
hele begyndte at gå bedre for Europa.

Fakta:
Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.


I dag er der selvfølgelig stadig diverse kriser, og problemer i EU. Men de prøver jo stærkt at hjælpe, de lande der har brug for det.

Det er ikke altid det lykkedes, f.eks. i dag er Grækenland i store problemer. Eu står derfor sammen, og sender en masse penge hen til dem, i forsøget på at stabilisere deres økonomi.


På den måde er EU en god ”ting” for alle dets medlemmer, hver gang et land er i problemer, står der en række af lande klar til at hjælpe og støtte.

tirsdag den 3. december 2013

Største ideologier holdninger

Liberalisme:
Frihed
Individets rettigheder
Menneskets er fornuftigt og ansvarligt
Mennesket kæmper for egen interesser - konkurrencer
Socialisme:
Fællesskab
Mennesket har et socialt væsen
Vil yde efter evne, nyde efter behov
Konservatisme:
Samfundet er en organisk helhed
Mennesket er født ind i et fælleskab, men forskellige pladser
Ulighed er naturlig

Politik
Liberalisme:
Statens magt er begrænset
Demokrati, politiker konkurrerer om stemmer
Socialisme:
Styrke underklassen politisk magt
Revolutionære, reformistiske 
Konservatisme:
Autoriteter skal respekteres
Demokrati

Økonomi
Liberalisme:
Økonomisk frihed
Privat ejendomsret
Konkurrence
Markedsøkonomi
Frihandel 
Socialisme:
Fælles eje i en hvis grad
Stor offentlig sektor
Konservatisme:

privat ejendomsret